First rule of CrossFit; always talk about CrossFit

Så sidder jeg her i CrossFit by the Mill før fanden har fået sko på. Har valgt at prøve et morgenhold, men er langt fra A-menneske, så at skulle op kl 05:45 for at træne er helt uvant 🙈 Lige nu er jeg overraskende frisk, men lad os nu se når jeg går i gang!

Har ret ømme ben fra i går, da vi lavede overhead og backsquats i WOD. Jeg fik en hjerneblødning, og valgte at gennemføre to timer med CrossFit. Den ene time en almindelig time, den anden introtime med en veninde. Selvom jeg godt kunne mærke jeg var træt, så var introholdet en hyggelig træning. Det er meget længe siden jeg har været på introholdet selv (oktober), så kan virkelig mærke at der er sket noget siden! Er blevet en del hurtigere ☺️

Min træning kører bare derudaf. Får trænet CF tre gange om ugen, og spiller stadig badminton et par timer om tirsdagen. Sidste mandag valgte jeg endda at cykle til CF, så fik lige cyklet 12 km oveni den almindelige træning. Alligevel står vægten STILLE! Jeg svinger lige omkring 300 gr. men kan bare ikke få smidt den smule jeg tog på i julen 😡 Jeg synes endda jeg har fokuseret mere på kosten, så det er frustrerende af helvede til! Må håbe det er alt den træning, som giver muller, der vejer 😐

Var til fødselsdagsfest i lørdags med de dejligste mennesker. Der sad jeg overfor min træningsmakker Camilla, og jøsses… Man skal ikke spørge ind til hvordan det går med det der CrossFit, for så kan vi ikke holde mund igen 🙊 Ups. Vi er virkelig blevet så bidt af det, at det er svært ikke at tale om det. Irriterende typer alligevel 😜 Så lige et godt råd; spørg aldrig en CrossFitter om træning, medmindre du er klar på at høre en længere forklaring om hvor fedt (og hårdt) det er 💪

Nu er klokken snart 07.15 og det er tid til træning 😅

Highfive,
Ida

2015/01/img_0515.jpg

2015/01/img_0516.png

2015/01/img_0517.png

En rigtig hængerøv og sushi uden ris

Wuhuuu! I går hvor jeg bare skulle rende rundt herhjemme, tog jeg et par ‘gamle’ cowboybukser på. Det var mine yndlingsbukser, og kan huske at selvom de sad stramt, så var de behagelige, fordi de var elastiske i stoffet. Kan godt selv høre det… Cowboybukser i elastan 😄

Anyways. Tog de her bukser på, men det varede ikke mange skridt før de begyndte at irritere mig. Skulle gå og hive op i dem hele tiden for ikke at få den grimmeste hængerøv. De var på ingen måde ligeså behagelige som de var for 16 kilo siden. No shit Sherlock.

En overgang gik bekymringen på om min røv var forsvundet. Aaarh, who am I kidding, den forsvinder vist ikke foreløbig… Men jeg var faktisk oprigtigt nervøs for om jeg havde tabt mig for meget på røven. Jeg vil jo gerne have en velformet og struttende squatbutt! Blev dog alligevel enig med mig selv om, at min røv ser bedre ud nu end før. Og at den stadig er velpolstret.

Bukserne derimod – dem kan jeg godt kyle i skraldespanden. Eller måske beholde dem så jeg kan tage det obligatoriske “se-hvor-store-mine-bukser-var-men-nu-kan-de-bruges-som-telt-til-en-hel-landsby”-billede? Det var en lækker følelse, og den var tiltrængt! For vægten bevæger sig meget meget langsomt ned de her uger 😔

I går forsøgte min roomie og jeg os med en LCHF opskrift; sushi uden ris. Jeg synes ikke det lød så lækkert med blomkål istedet for ris, men jeg var frisk på at prøve. Jeg må sige at jeg var VIRKELIG positivt overrasket! Det smagte virkelig godt, og havde stort set samme smag som almindelige sushiris. Vi lavede det af et revet blomkål, Philadelphia, risvinseddike, lidt sukrin og salt. Kombinationen af tang, de falske ris, fisken og grøntsagerne gjorde at det smagte helt rigtigt. Og så lignede det ovenikøbet også. Det var super nemt at lave, for intet skulle koges, så det er bestemt ikke sidste gang vi laver det. Laver det til alle anledninger nu, så hvis du bliver inviteret til middag i nærmeste fremtid, kender du allerede menuen 😉

Highfive,
Ida

2015/01/img_0404.jpg

2015/01/img_0398.jpg

Av, av, av!

Sidste indlæg handlede om min første Kettlebell Team WOD med Camilla. I dag har vi været til en mere. Og den kan opsummeres i ét ord: av!

Fordi vi ikke nåede at gennemføre sidste lørdags WOD synes vores instruktør da lige at vi skulle have lov at give det et forsøg igen i dag. Han satte 40 min. af til at gennemføre øvelserne i vores teams, og jeg må indrømme jeg ikke troede vi kunne nå det! Team WOD fungerer således at Camilla og jeg som team skal igennem alle øvelser og gentagelser. Vi kan vælge at dele gentagelserne ud mellem os, så vi tager halvdelen hver. Vi kan dog også vælge at Camilla skal lave 80, og jeg skal lave 20. Den person der ikke laver øvelser skal sjippe eller ligge i planken.

Noget hen af vejen gik det meget godt med at lave halvdelen af øvelserne hver. Men nogle øvelser er jeg bare virkelig ikke stærk i, så der måtte Camilla tage nogle ekstra gentagelser. Havde især svært ved Kettebell touch og get ups. Get ups er svært for mig. Må ligne en kæmpe idiot som jeg ligger der på gulvet og prøver at få røven til at lette fra gulvet. Altså for helvede Ida… Hvor svært kan det være at rejse sig op?! Der gav jeg sgu op. Den røv vil ikke med 👎

Da vi var ved de sidste øvelser var jeg tæt på at give helt op. Men en af de andre fra holdet var før færdig, og valgte derfor at heppe os i mål. Normalt hader jeg at folk står og glor på jeg bliver færdig, men i dag var det super motiverende at have en til at heppe og tælle gentagelser for en. Han gjorde sgu at man kunne finde det sidste energi til at gennemføre. Så hvem end du er: TAK! ☺️

Vi gennemførte på 00:35:54. Jeg var fuldstændig ødelagt bagefter, og havde det virkelig som om jeg skulle kaste op. Men jøsses hvor var det dejligt at mærke sveden hagle af mig. Kønt var det ikke, men vi kom i mål – og så endda før tid! Det var virkelig hårdt, men for satan hvor var det altså fedt. Prøvede efter workouten at øve mig lidt i get ups… Jeg kan åbenbart godt lave dem, omend det går lidt langsomt. Jeg må forsøge at blive endnu bedre ☺️

Har været god til at komme afsted til træning denne uge. Tre gange CrossFit og tre timers badminton. Yeah! Til gengæld kæmper jeg stadig lidt med kosten. Valgte at drikke mig fuld onsdag, hvilket på alle måder var dumt kaloriemæssigt, men heldigvis var den bytur alle kalorier værd. Torsdag havde jeg tømmermænd, så jeg tillod mig selv at æde en burger – for bagefter at hade jeg havde gjort det 🙈 Fuck it. Back on track. Starting……… NOW!!!

Highfives,
Ida

2015/01/img_0370.png

Sammen er vi stærkest

Har i dag trodset ‘stormen’ Egon, og været til CrossFit. Kunne godt mærke i min krop at jeg også var afsted i går.

Men workouten i dag var en virkelig god en! Camilla og jeg prøvede for første gang Kettlebell team WOD, og det må siges at være en særdeles positiv overraskelse. Selvom workouten var hård, så var den ikke så hård at jeg ikke kunne følge med. Og tanken om at Camilla og jeg som et team skulle nå i mål SAMMEN var genial. Det er ikke sidste gang jeg prøver det hold! Hvis jeg da ellers kan lokke Camilla med igen 😉 Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er en del mere karkluds-agtig end Camilla, så jeg får nogle gange lidt ondt af hende fordi hun skal trækkes med mig. Hun støtter mig altid fuldt ud, og kan mærke hvor meget en god træningsmakker betyder. Selvom det er så kliché så det gør helt ondt, så er det ikke desto mindre sandt; sammen er vi stærkere ☺️

På billederne kan man se mit ansigt pre- og post- workout, og en glad Camilla efter dagens WOD. Jeg bliver altid helt tomatos i hovedet når jeg træner – not pretty 🙈 Instruktøren tog et fællesbillede af os i dag, og har lavet en lille video fra vores workout, som kan ses her:
http://www.magisto.com/album/video/OTUxUUVFBUV-NyMHDmEwCXt2

God weekend. Også til dig Egon!

Highfives,
Ida

2015/01/img_0227.jpg

2015/01/img_0232.jpg

Søges: standhaftighed

Det var noget med at jeg ville fokusere mere på kost og træning her i januar… Og lad mig sige det som det er; det går allerede af helvede til 🙈 Ups!

Jeg har endnu ikke været afsted til CrossFit, men skal heldigvis afsted i morgen. Det er på tide jeg får nosset mig afsted! Glæder mig jo til det. Men den her uge er gået med projektarbejde og møder, hvilket ikke har efterladt meget tid til planlægning af noget som helst. Når jeg endelig er hjemme, er jeg så træt, at jeg ikke engang orker at løbe en lille tur. Derfor har jeg heller ikke været god til at få spist det helt rigtige. Har spist for meget stivelse, fordi det klart er nemmest for mig lige at gribe en rugbrød i farten.

Og i dag skete der det der ikke måtte ske… Min veninde og jeg sad i hendes lejlighed og lavede temaopgave. Det fungerede fint, for så kunne vi jo ikke ryge i nogle fælder med dyr kaffe, sandwiches eller snacks inde i midtbyen. Good thinking! Men men men… Da vi havde siddet fra kl 11-18 med opgaven, blev der sat en slikskål på bordet, og hvad har man lyst til når man har siddet 6 timer med opgave? Noget sødt. Og ja – der røg et par stykker i kæften 👎 Satans! Så svag at være 🙈

Min trang til sukker og stivelse hænger bedre ved end jeg troede den ville. Her til aften spiste jeg råkost med kødsovs, som er en af mine yndlingsretter. Masser af smag, men ingen stivelse ☺️ Jeg kæmper dog lidt med den sukkertrang, så lavede senere en ‘sund’ frugtsalat med græsk yoghurt 2%, frisk passionsfrugt, pomelo, æble, vinduer og lidt mørk chokolade. Men altså… Frugtsukker er jo stadig sukker. Suk.

Jeg har altså både spist for meget stivelse, ikke fået motioneret og så topper jeg den lige i dag med lidt slik. Flot. Men ingen grund til at det skal stoppe mig – op på hesten igen 🐎 Jeg må lige finde min standhaftighed frem, og blive ligeså fokuseret som jeg føler mig motiveret 👊

Highfives, Ida

2015/01/img_0199-1.png

2015/01/img_0198-1.png

Nyt år – nye mål

Ville have skrevet et indlæg i løbet af julen, men da jeg som sædvanlig endte med at få fyldt kalenderen med aftaler blev det ved tanken. Jeg var et par dage efter jul en tur på vægten, og jeg blev både glad og overrasket over, at jeg kun havde taget 200 gram på. Havde regnet med at det ville være meget værre, taget i betragtning hvor lidt jeg har tænkt over kalorier og vægttab i julen. Må dog indrømme at jeg alligevel har nydt min juleferie lidt for meget, og vægten i dag ser helt anderledes ud. Så nu er der alligevel et par kilo der skal smides. Jeg har været lidt for meget i byen, og har ikke tænkt over kost eller træning. Det har faktisk været dejligt at give helt slip for en tid, men jeg ved også at det lige tager nogle dage at vende tilbage til de sunde vaner 🙂 Og det bliver således min første opgave her i 2015; at fokusere på kost og træning igen. Jeg glæder mig. Savner at komme afsted til Crossfit, og glæder mig til at få min træningsmakker Camilla tilbage fra juleferie.

Jeg vil ikke skrive et langt indlæg med et tilbageblik og nytårsforsæt. Der er sket så meget med mig det sidste år, at jeg slet ikke tror det kan skrives ned, så det vil jeg slet ikke kede jer med. Jeg vil hellere se frem, og fokusere på at der skal ske endnu mere med mig i 2015! For mig er det ikke nok at tabe 16 kilo på et år. I sommerferien stod vægten fuldstændig stille, da jeg tillod mig selv et frirum, men det var jo netop også derfor jeg begyndte til Crossfit i oktober. Jeg var på vej tilbage i de dårlige vaner. Derfor er det også vigtigt, at jeg efter en tiltrængt ferie vender tilbage til fokus på kost og træning. Jeg er slet ikke i tvivl om at næste uge bliver den sværeste, for jeg har spist alt for meget sukker og stivelse i ferien, så jeg skal lige på ‘afvænning’ den næste uges tid. Det overrasker mig, at der skal meget lidt til, før kroppen skriger på stivelse og sukker igen efter nogle dage uden fokus. Normalt begrænser jeg mit indtag af stivelse og sukker så meget så muligt, og det fungerer godt. Men ligeså snart jeg tillader mig selv at spise det, vil kroppen have mere. Så når jeg ser tilbage på ferien, så var det en dårlig beslutning at tillade mig selv at spise som det passede mig, når jeg ved, at jeg ingen stopklods har, når kroppen først har vænnet sig til at få stivelse og/eller sukker hver dag. Jeg fortryder dog ikke, for det er vigtigt for mig, at jeg ikke bliver fanatisk. Jeg vil stadig gerne være i stand til at kunne synde i perioder, så længe jeg vender tilbage til min nye sunde livsstil efterfølgende. Fremover vil jeg dog nok ikke lade mig selv synde SÅ mange dage i træk, men lidt vin eller slik en fredag aften skal der være plads til engang imellem.

Det føles som om mine muskler er forsvundet, min mave er oppustet og min krop er slasket. Hader den følelse. Men selvom jeg hader følelsen, så forsikrer den mig også bare om, at jeg stadig er på rette spor. Den ‘gamle’ Ida hadede sin krop, men gjorde aldrig noget ved det. Den ‘nye’ Ida kan ikke vente med at slæbe sin slaskede krop til træning, så jeg kan få bekæmpet følelsen af flygtende muskler. Så ligeså skønt det har været at holde pause, ligeså skønt bliver det at komme i gang igen. Det bliver spændende at se, hvilket vægttab jeg kan opnå i år. Jeg har intet bud. Jeg ved bare at jeg stadig er topmotiveret til at forvandle min krop fra fedt til fit.

Highfive!

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/25a/78949233/files/2015/01/img_0176.png