Av, av, av!

Sidste indlæg handlede om min første Kettlebell Team WOD med Camilla. I dag har vi været til en mere. Og den kan opsummeres i ét ord: av!

Fordi vi ikke nåede at gennemføre sidste lørdags WOD synes vores instruktør da lige at vi skulle have lov at give det et forsøg igen i dag. Han satte 40 min. af til at gennemføre øvelserne i vores teams, og jeg må indrømme jeg ikke troede vi kunne nå det! Team WOD fungerer således at Camilla og jeg som team skal igennem alle øvelser og gentagelser. Vi kan vælge at dele gentagelserne ud mellem os, så vi tager halvdelen hver. Vi kan dog også vælge at Camilla skal lave 80, og jeg skal lave 20. Den person der ikke laver øvelser skal sjippe eller ligge i planken.

Noget hen af vejen gik det meget godt med at lave halvdelen af øvelserne hver. Men nogle øvelser er jeg bare virkelig ikke stærk i, så der måtte Camilla tage nogle ekstra gentagelser. Havde især svært ved Kettebell touch og get ups. Get ups er svært for mig. Må ligne en kæmpe idiot som jeg ligger der på gulvet og prøver at få røven til at lette fra gulvet. Altså for helvede Ida… Hvor svært kan det være at rejse sig op?! Der gav jeg sgu op. Den røv vil ikke med 👎

Da vi var ved de sidste øvelser var jeg tæt på at give helt op. Men en af de andre fra holdet var før færdig, og valgte derfor at heppe os i mål. Normalt hader jeg at folk står og glor på jeg bliver færdig, men i dag var det super motiverende at have en til at heppe og tælle gentagelser for en. Han gjorde sgu at man kunne finde det sidste energi til at gennemføre. Så hvem end du er: TAK! ☺️

Vi gennemførte på 00:35:54. Jeg var fuldstændig ødelagt bagefter, og havde det virkelig som om jeg skulle kaste op. Men jøsses hvor var det dejligt at mærke sveden hagle af mig. Kønt var det ikke, men vi kom i mål – og så endda før tid! Det var virkelig hårdt, men for satan hvor var det altså fedt. Prøvede efter workouten at øve mig lidt i get ups… Jeg kan åbenbart godt lave dem, omend det går lidt langsomt. Jeg må forsøge at blive endnu bedre ☺️

Har været god til at komme afsted til træning denne uge. Tre gange CrossFit og tre timers badminton. Yeah! Til gengæld kæmper jeg stadig lidt med kosten. Valgte at drikke mig fuld onsdag, hvilket på alle måder var dumt kaloriemæssigt, men heldigvis var den bytur alle kalorier værd. Torsdag havde jeg tømmermænd, så jeg tillod mig selv at æde en burger – for bagefter at hade jeg havde gjort det 🙈 Fuck it. Back on track. Starting……… NOW!!!

Highfives,
Ida

2015/01/img_0370.png

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s