Overanstrengelse?

Jeg synes det har været en okay uge, hvor jeg har fået spist sundt. Vægten er den samme stadig 😔 Satans!

Træningen går godt, og jeg nyder at komme afsted. For tiden kører vi nogle workouts i CrossFit by the Mill, som ikke altid er min kop te. Der er snart CrossFit Open, så derfor kører vi nogle WOD fra CrossFit Open 2013. Jeg er ikke vild med burpees, hvilket har været en stor del af de sidste to workouts. Jeg synes min krop er tung, og derfor har jeg virkelig svært ved burpees, og er ret langsom. Ved også godt at lortet virker, og er øm i min krop bagefter, men mens det står på hader jeg det ☺️

I går lavede vi en WOD der hed;

21-15-9-6-3
Handstand push-ups
Front squats
Bar facing burpees

Først en runde af 21 gentagelser, så en runde af 15 og så videre.

I og for sig var det umiddelbart en workout jeg havde prøvet før, så var ikke skræmt af at gå i gang med den. Kunne dog hurtigt se præcis hvor langsom jeg var i forhold til de andre, så var bagud fra start. Men eftersom jeg har besluttet at tage ting i eget tempo, og lukke de andre ude når jeg træner, forsøgte jeg at koncentrere mig om at lave øvelserne korrekt – langsom eller ej. Det værste jeg ved er, når de andre der er færdige før mig, giver sig til at heppe mig i mål. Og det var præcis hvad der skete her. Jovist, man presser sig selv lidt ekstra når der er publikum, men det er bare ikke rart at alle står og glor på min svedige laskede krop indtil jeg er færdig.

Jeg fik kæmpet mig igennem på trods af publikum og træt krop, men da jeg var færdig skete noget underligt. Kunne godt mærke jeg var meget forpustet, så ville lige gå ud lidt. Men pludselig kunne jeg ikke få luft. Kunne kun trække været helt overfladisk, og gik lidt i panik, da jeg aldrig har prøvet det før. Måtte kalde på min træningsmakker, og ligge mig ned indtil jeg kunne få luft igen. Jeg tænker at det må være sådan et astmaanfald føles. Kunne mærke jeg havde svært ved at få luft selv efter jeg igen havde fået pusten, og mine lunger var ‘ømme’. Det har helt sikkert været en overanstrengelse, fordi jeg måske glemte at trække været ordenligt til sidst.

Det mest underlige er, at det ikke er den hårdeste workout jeg har prøvet, så synes det var vildt at jeg var overanstrengt. Men det er vel sådan noget der sker. Jeg er ved at være godt træt af at jeg er så langsom og kan løfte så lidt i forhold til de andre derude. Det minder mig igen om den lange vej jeg har igen, før jeg når mit mål og min drømmekrop. Men jeg stopper ikke med at kæmpe. Nu vil jeg fandme snart sparke noget røv! ☺️

I går var jeg til fødselsdag ved en god veninde, og i aften skal jeg i biografen, ud at spise og en tur i byen. Vi skal en lille flok piger ind og se Fifty Shades Of Grey, og spise os propmætte i sushi. Det bliver skide hyggeligt! Jeg glæder mig til at give lidt slip og nyde en aften i godt selskab 😊 Det trænger jeg til efter den her uge.

Highfive,
Ida

IMG_0752-0

IMG_0730

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s