Michelinmand får massage

Sikke en uge. Har virkelig haft problemer med nakken den sidste uges tid, så har slet ikke været fit for fight! Derfor bestilte jeg tid hos en fysioterapeut til en helkropsmassage. Jeg har kun fået massage to gange i mit liv. Den ene gang i Tunesien, som var den mest akavede massage i hele verden, hvor jeg mest af alt bare blev nusset. Den anden gang var på Nibe Festival, hvor der blev ordentlig taget fat i en skulder/nakke massage. Men nu skulle det være. Helkropsmassage! Havde bestilt tid sammen med min roomie Josephine, så vi håbede på at det ikke var mænd der skulle kvadre vores ryg. Og typisk vores held, så kom der en kvinde OG en mand. Jeg skulle have massage af den mandlige massør, og tænkte; “Stakkels ham”, da han bad mig om at tage mit tøj af. Så kunne jeg stå der kun iført undertøj, mavedelle, strækmærker og appelsinhud 🙈

Jeg ved godt at fysioterapeuter gør det til hverdag. Men det er altså grænseoverskridende at smide tøjet foran en mand jeg ikke kender, som så ovenikøbet skal ælte min ryg bagefter. Når det er sagt, så var han jo super sød og professionel. Jeg nød virkelig massagen, selvom han ikke kunne gøre noget ved nakken. Det var virkelig dejligt at få tæsket alle muskler igennem, så det er ikke sidste gang jeg skal have massage. Jeg er virkelig ærgelig over at han ikke kunne gøre noget ved smerterne i nakken. Ifølge ham er det ikke muskulære smerter, nok nærmere en nerve der sidder i klemme et sted. Det kan ikke klares med massage, men han anbefalede mig at prøve med en masse udstrækningsøvelser. Heldigvis sagde han også at det kun er godt at fortsætte med at træne, så det gør jeg. 

Fordi jeg ikke har kunne træne ordenligt har jeg ikke fået rørt mig som jeg plejer. Og det kan ses på vægten 😔 Utroligt at der skal så lidt til før det går den forkerte vej! På den anden side er det nok ikke så mærkeligt, da jeg slet ikke har fokuseret på kost de sidste dage. Dumt! Jeg må op på hesten igen, både trænings- og kostmæssigt. Udover den almindelige workout i dag, så prøver jeg også CrossFit by The Mill’s stabilitets- og skadesforebyggende hold. Forhåbenlig kan jeg få lidt udstrækningsøvelser der ☺️ 

Nu må den nakke godt snart få det godt igen. Har en CrossFit Open der skal gennemføres! 

Highfives, 

Ida

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s