Lakridsægget i Haribo posen

Jeg har længe tænkt på at skrive dette blogindlæg, og lysten blev ikke mindre efter at have set filmen “The DUFF”. En film der er utrolig kliché og overdrevet amerikansk, men som jeg alligevel tog mig selv i at kunne relatere til. Trist. DUFF står for Designated Ugly Fat Friend. Og ja, det er åbenbart et udtryk. Det findes også i Danmark, hvor jeg blandt andet har hørt om ‘granaten’. Den veninde en af kammeraterne kaster sig på, så den anden kammerat kan få fingrene i den pæne af veninderne. Det lyder grimt, men det er realiteten for mange piger. Det er ligesom lakridsægget i Haribo posen. Ingen gider rigtig have det, men det bliver alligevel nupset til sidst når alt det gode er spist.

Det nytter ikke noget at nægte det. Jeg er granaten. The DUFF. Når jeg tænker over det, så har jeg prøvet utallige gange at snakke med en sød fyr i byen, for til sidst at blive spurgt af selvsamme fyr om min veninde er single. Damn. Den gør sgu avs. Jeg har egentlig aldrig haft de helt store problemer med at score, men det har næsten altid været fyre jeg kendte i forvejen. Har kun enkelte gange prøvet at det ikke var mig der var granaten. Nu hvor jeg er 18 kg inde i mit vægttab, kan jeg pludselig godt forstå, at jeg var granaten. Lad os være ærlige… Hvorfor vælge den lidt for højtråbende Fede Dorit, når man kan få den søde Megan Fox der sidder ved siden af? Udover at udseende betyder (alt for) meget når man går i byen, betyder selvtillid og udstråling også ret meget. Jeg har egentlig altid haft ok selvtillid, men haft elendigt selvværd. Derfor kom jeg nok også hurtigt til at udstråle at mit gode humør og selvironi var et skalkeskjul. Det har jeg dog aldrig rigtig selv følt. Jeg har altid gjort grin med min størrelse, ikke fordi jeg nødvendigvis var ked af hvordan jeg så ud, men nærmere fordi jeg var realistisk. Folk er jo ligesom ikke blinde, så enhver kunne jo se at min krop var 70% klejner. Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, hvorfor folk kunne tro, at jeg brugte humor som et skjold. Så en ting er, at de færreste mænd tænder på store piger, men en anden ting er, at stort set ingen mænd finder piger uden selvtillid tiltrækkende.

Jeg har tit fået at vide af folk omkring mig, hvor dejlig, sjov og charmerende de synes jeg er, og de “altså ikke kan forstå jeg ingen kæreste har”. Nej, det er kraftpedervæltemig også mig en gåde! Hver gang er jeg kommet til den konklusion, at ingen vil have mig, fordi jeg var/er overvægtig. Jeg tror stadig det har en del at sige, men jo mere jeg taber mig, jo mere går det også op for mig, at det ikke udelukkende skyldtes min overvægt. Hvad skal jeg så bruge som undskyldning for min singlestatus, når jeg bliver tynd engang? Jeg skal også finde på nye jokes, når jeg bliver tynd, for så fungerer mine fat-jokes om mig selv ikke længere. Så må jeg jo bare igang med at joke om den t-shirt af løs hud jeg får mig.

Som jeg har skrevet før, så har jeg faktisk fået værre selvtillid og selvværd af at tabe mig. Det er underligt, og så alligevel ikke. Min hjerne har været så sød at beskytte mig lidt da jeg var stor, så jeg var ikke helt selv bevidst om hvor galt det var. Derfor var det en mavepuster når jeg f.eks. så mig selv på billeder. Så kunne jeg godt se at den ikke var helt god. Men udover det, så levede jeg fint med min alt for store krop, for ‘så tyk er du heller ikke’. Udover at det var jeg. Og det er virkelig gået op for mig nu, hvor meget jeg har beskyttet mig selv mod de barske realiteter. Jeg har set dem i øjnene nu, og det gør det svært at holde selvtilliden oppe. For jeg har tabt 18 kilo, og har mindst 18 kilo at tabe endnu. Så er man fandme tyk. Det var jeg både dengang og nu. Det har haft en voldsom virkning på min selvtillid og mit selvværd. Der er SÅ langt igen! Er blevet lidt mindfucked af vægttabet, og kan kun fokusere på negative ting når jeg kigger på mig selv og min krop. Spejlet og vægten er min værste fjende, og der går langt imellem at jeg kan gå nogle steder uden at være meget selvbevidst. Jeg føler mig fanget i en krop jeg hader, og på grund af det har jeg mistet lidt af min ‘gnist’. Hvordan jeg finder den igen, det ved jeg virkelig ikke. Men det hjælper i hvert fald ikke at tage i byen og være granaten. Jeg var en granat dengang, og jeg er en granat i dag. Og hvor er jeg dog træt af det. Træt af ikke at føle mig smuk. Træt af at føle mig forbigået. Træt af at se kvinder vælte sig i mænd, udelukkende fordi de er smukke. Træt af at føle mig mindre værd pga. min vægt. Træt af ikke at føle mig eftertragtet. Træt af at blive valgt fra.

Jeg sgu også prøve at være hende mændende kigger langt efter! Du godeste hvor har jeg mødt mange røvhuller, og for satan hvor skal jeg få dem til at hade deres liv. Men det er ikke vægttabet alene. Det er selvtilliden og selvværdet der skal arbejdes på. Det er hele mit mindset omkring mig selv der skal ændres. Jeg kan ikke længere leve med at hade mig selv. Det gør simpelthen for ondt. Jeg gider ikke længere være lakridsægget i Haribo posen! (Medmindre der sidder en rigtig sød fyr derude, der er helt vild med lakridsæg selvfølgelig)

Highfives,

Ida aka. Granaten

Hjælp til CrossFit n00bs; CrossFit oversættelser

WOD: Står for Workout of the day. Og ja, WOD er en forkortelse, men der er mange der bruger det som et rigtigt ord. Det lyder underligt når forkortelsen udtales, og jeg har hørt mange varianter. Lige fra dem der udtaler det som “wood” til dem der udtaler det som “vådt”. Men come on, lad nu bare være med at bruge forkortelsen som et ord. Der er jo ikke nogle der ville sige: “Lad os workout of the day sammen i dag”! Anyways, så er der hver dag en ny WOD i CrossFit by the Mill. Den står skrevet op på tavlen, og det er en uskreven regel, at du ikke må gå når du har set dagens træning. WOD er meget forskellige, og kan indeholde både mange eller få øvelser.

Rep: Kort for repetition. Dem skal du helst have mange af. Sæt i gang.

AMRAP: Det står for As many rounds (or repetitions) as possible. Med andre ord, så betyder det: “SKYND DIG FOR HELVEDE!”. Og nej, man (læs: jeg) når aldrig ligeså mange runder som de andre.

EMOM: Hvis du troede det gjaldt om at skynde sig under en AMRAP, så tog du fejl. Prøv i stedet Each Minute On The Minute, hvor du har 1 minut til at gennemføre øvelsen/reps. Jo hurtigere du er, jo længere pause får du af hvert minut. Hvis du er langsom, så får du ingen pause, og starter bare forfra når et nyt minut starter. No mercy.

Burpee: Et englehop der spiller smart. I stedet for bare at hoppe op og ned, så skal du lige smaske dig ned på maven, inden du hopper op. Og du skynder dig! Burpees don’t like you either.

Squat: Hvis du ikke ved hvad en squat er, så har du tydeligvis ikke set en rund røv som Kim Kardashian. Og det er bare… trist.

ATG: Apropos squats; Ass to the grass! Jeps. Skovskiderstilling er nu for de hårde typer… som man siger.

Boxjump: Forestil dig en trækasse der er ca. 50 cm høj. Umiddelbart uskyldig. Umiddelbart ikke høj. Umiddelbart ikke farlig. Men prøv så at hop op på den. Mange gange. Og prøv så at skvatte på den. Værsgo; du er nu bange for trækasser.

KB: Kettlebell er CrossFitterens håndtaske. Det er mere eller mindre en kanonkugle med håndtag, opfundet i Rusland (selvfølgelig!). En kettlebell svinges tit rundt i luften eller over hovedet, så tand- fod- og personskader er sandsynlige.

Pull-ups: Omvendt limbo. I limbo prøver man virkelig på ikke at komme tæt på stangen. I Pull-ups prøver du, med alt hvad dine piberenserarme kan klare, at trække dig op til stangen. Er det for svært, så er det godt der findes elastikker. Stooooooore (og mange) elastikker.

Muscle-up: Lidt ligesom en Pull-up, bare i to fritsvævende ringe, og så skal du have strukket armene ud, så overkroppen er over ringene. Let nok. No probs. Ironi forekommer.

Kip: Gyng, gang. Kip er det sving du laver i kroppen, når du forsøger at hive dig op i en Pull-up. Jo bedre du er til at kippe, jo lettere er det at komme op. Betragt dig selv om en gynge, og accepter at du ligner en idiot imens.

HSPU: Står for Hand Stand Push Up. Nemt. Stå på hænder op af en væg, og lav så en push up.

DU: En forkortelse for Double Unders. Det skal ikke være hyggeligt at sjippe i CrossFit. Der skal fart på, og i double unders skal du svinge sjippetovet rundt to gange i ét hop. Er du til sadomasochisme, så er det her lige noget for dig, for røven får et par piskeslag engang imellem.

Turkish get-up: Øvelse som pludselig kan gøre noget så simpelt som at rejse sig op kompliceret. Start med at ligge fladt på jorden med en kettlebell i den ene hånd. Ræk kettlebell’en i vejret. Kig på den. Og bliv ved med det. Så er det bare at rejse sig op og ligge sig ned igen. Laaaangsomt. Men du skal holde kettlebell’en i vejret, og du skal kigge på den. KIG SÅ PÅ DEN SLAPSVANS! Easy peasy.

Rx’d: De hårdcore CrossFittere gennemfører en WOD som den er beskrevet. Det vil sige, at de ikke går ned i kilo, justerer øvelserne, bruger elastikker eller andet pjat. De er bomstærke!

Scaled: De dødelige CrossFittere skalerer deres WOD, så det er muligt at gennemføre den. Her er elastikker, justeringer og fluevægts kilo tilladt. Jeg er fan af skaleringer.

PR: Lige ud af landevejen; Personlig rekord.

Pistols: Hvis du synes squats er svære, så skulle du prøve at squatte på ét ben. Det kræver en del øvelse, hvor man ligner en komplet idiot, men når man kan det, så er det noget der giver streetcred.

Thruster: Det er for dem der synes, at squats er for kedelige… Thrusters kan laves med Kettlebell’s eller vægtstang. Det hovedsaglige er, at du skal squatte med vægten, og mens du rejser dig, presser du vægten over hovedet. Hej ømme arme OG balder.

Aktiv pause: HA! Det er jo slet ikke nogen pause, hvis du skal være aktiv. Men, men, men… Når du i en Team Workout skal igennem en laaaaaaang liste af øvelser, så virker det helt befriende at få lov at sjippe eller ligge i planken, mens din makker er i gang med øvelserne.

Snatch/Clean/Clean & Jerk/Push press: Forskellige løft i CrossFit. Laves som regel med vægtstang, men kan også laves med f.eks. Kettebells.

Om Mads & Monopolet, kroppen af palmin og ny kostplan

Sikke meget der er sket siden sidst! Medvirkede i Mads & Monopolet d. 28.03, hvor Bubber, Pernille Rosenkrantz-Theil og Simon Juul skulle give deres mening om mit dilemma. Og monopolet var enige; sæt vægttabet på pause, og tag på photoshoot. Det overraskede mig lidt, at det var deres svar, ligesom det overraskede mig, at de synes 20-25 kg var for meget at tabe. Det er nok det, jeg har tænkt mest over bagefter. For ikke nok med, at monopolet var virkelig søde, så blev mit dilemma også lagt op til afstemning på Mads & Monopolets Facebookside. HOLD DA OP! Jeg blev simpelthen så overvældet over de søde, konstruktive, støttende, opløftende, forstående og rare kommentarer. Havde ikke regnet med, at mit dilemma ville interessere så mange, og havde faktisk heller ikke regnet med, at der ville komme så positive tilbagemeldinger. Jeg havde forberedt mig på, at der også ville komme nogle negative/ubehagelige kommentarer, men tværtimod. Det føltes som at få flere hundrede peptalks på én gang. Og det var en fed følelse! Jeg læste alle kommentarer, og sugede det til mig ☺️ Ved ikke hvorfor, men når komplimenter kommer fra fremmede, så får de en helt anden betydning. De har ikke (umiddelbart i hvert fald) nogen agenda eller bagtanke. De siger bare deres mening, selvom de ikke behøver det. Faktisk har jeg undervejs i mit forløb haft svært ved at tage imod komplimenter fra venner og familie, fordi jeg selv synes, at jeg er SÅ langt fra mit mål endnu. Dermed ikke sagt at de ikke gør mig glad. Jeg føler måske bare, at venner og familie føler sig lidt forpligtede til at kommentere og komplimentere mit vægttab, selvom jeg godt ved det ikke passer.

I forbindelse med oprettelsen af denne blog og instagramprofilen tænkte jeg også en del over, om folk ville tænke, at det var lidt til grin. Lidt en “se mig, se mig. jeg er tyk og prøver at tabe mig. Giv mig et skulderklap”-agtig type. Jeg valgte at springe ud i at oprette bloggen alligevel, og skide på hvad andre tænker. Som jeg skrev i mit første indlæg, så er bloggen et online fortsæt, der sikrer, at jeg holder mig selv til ilden. Når alle kan følge med, så har jeg endnu mindre lyst til at fejle. Og efter at have været med i Mads & Monopolet har jeg endnu mindre lyst til at fejle. Bliver jo nødt til at sende dem et lækkert opfølgningsbillede når jeg har tabt mig 😉 Jeg har valgt at blive ved med at bekæmpe dellerne. Photoshoot kunne være skide sjovt, og ville elske at få taget nogle gode billeder, men ikke på bekostning af mit selvværd. Sportsmærket har tilbudt mig, at vi kan tage nye mål i maj, hvorefter vi kan tage stilling til, om jeg er blevet for lille. Det gør mig så glad, at jeg overhovedet er i betragtning som deres plus size model, så tager det som et stort kompliment. Hvorfor skal photoshootet også ligge i juni?! 🙈 Vil jo så gerne, men timingen er helt off. Har brugt lang tid på at træffe min beslutning. Lige efter Mads & Monopolet var jeg mest tændt på at takke ja til photoshoot. Men nu, hvor jeg har tænkt lidt mere, må jeg tænke på, hvad der gør mig mest glad på den lange bane. Jeg prøvede at forestille mig selv i den her krop i juni måned, og selvom der er chance for, at jeg ikke får tabt mig en skid inden juni, så ville jeg have det skidt med ikke i det mindste at have prøvet. Har ikke lyst til at stoppe med at træne. Er alligevel nået et stykke siden min første introtime, hvor min krop var 90% palmin. Selvom der er en del palmin tilbage, så kan jeg mærke min krop er sundere. Jeg er endnu ikke så stærk, men det arbejder jeg på!

Og apropos styrke, så er jeg sammen med Camilla gået i gang med et styrketræningsprogram tre gange om ugen. Det er opbygget således, at vi to gange om ugen, istedet for en workout of the day, skal køre styrkeprogrammet. Den tredje træning kan vi så ligge efter en workout of the day. Jeg er simpelthen så spændt på, hvor langt vi når på de næste 4 uger. Altså jeg ved godt, at jeg ikke bliver hakket af 4 uger på programmet, men det fede ved programmet er, at jeg uge for uge skal øge vægten vi træner med. Dermed kan jeg, om ikke andet se på papiret, at jeg er blevet stærkere, når vi er færdige. Jeg har udover styrketræningsprogrammet fået inspiration til en anden måde at tænke kost på. Tidligere har jeg spist meget efter LCHF principperne, og det har virket rigtig godt for mig. Nu er jeg dog nået dertil, at der ikke rigtig skete noget med min vægt. Derfor er min nye kostplan mere streng, og veksler mellem carb- og fedtdage. Jeg tror, det bliver godt for min krop at få nogle carbs, men det bliver i den grad også godt, at jeg får mindre fedt. Nogle gange tror jeg, at jeg har spist lidt for meget, selvom det har været sundt. Derfor er jeg ret nazi med den her kostplan, og glæder mig til at se om/hvordan den virker. jeg skal spise 5 gange om dagen, og fredag skal jeg indtage 1000 ekstra kcal efter eget valg. CHEAT MEAL DAY 😍  Men den nye kostplan kræver også, at jeg skal tænke i helt nye baner. Det er lidt svært, for jeg har ikke været vant til, at carbs var tilladte. Derfor skal jeg nu tænke i nye opskrifter og måltider. Er SÅ spændt på at træde på vægten fredag. Forhåbentlig er der sket en del!

Sikke en masse jeg havde på hjerte i dag.

Highfive,

Ida