I am the Thoughest!

For noget tid siden fandt jeg ud af, at der kom et forhindringsløb til Aalborg d. 6 juni. Flere fra CrossFit by The Mill skulle afsted, og Camilla forsøgte at overtale mig til at prøve det. Efter lidt research fandt jeg lynhurtigt ud af, at det skulle jeg IKKE! En bane på 8 km med over 40 forhindringer. Jøsses. Det blev et nej. Selvom jeg kunne nå at træne op til det, så vidste jeg også godt, at der var mange af forhindringerne jeg ikke kunne komme igennem. Lovede dog Camilla, at jeg nok skulle komme og heppe dem alle sammen i mål.

De sidste par uger har jeg helt mistet motivationen for at træne. Det er som om, at jeg har haft brug for en lille pause fra vægttabet. Derfor var det også mere med hygge-mentalitet end fighter-mentalitet at jeg tog afsted mod træning fredag eftermiddag. Der sad vi nogle stykker og snakkede i solen, heriblandt om lørdagens Toughest. Torben Keller, som er instruktør i CrossFit by The Mill, fortalte at hans kæreste Line desværre ikke kunne deltage i løbet alligevel, og at han derfor havde en ekstra billet. Der gik ikke længe før Camilla og Torben begyndte at overtale mig til at jeg skulle gøre brug af den ekstra billet. Jeg var skeptisk. “Det kan jeg jo ikke finde ud af!”

Torben er ret fantastisk coach, og det lykkedes ham alligevel at gøre en lille del af mig nysgerrig. Han tilbød mig, at han ville løbe hele banen sammen med mig, og hjælpe mig over forhindringerne. Følges i mål. Han er for vild. Jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville kunne gennemføre. Derudover var jeg meget nervøs for, at det ville være et større nederlag for mig at deltage, hvis jeg nu blev bekræftet i, at jeg ikke kunne klare særlig mange forhindringer. Alligevel var det også en helt unik chance Torben serverede. Ikke nok med en gratis billet, men også en personlig coach hele vejen, der kunne motivere og hjælpe mig. Det er en chance man ikke får mere end én gang. Så jeg sagde ja til at deltage. Utrænet, bange, nervøs, spændt og særdeles uforberedt på, hvad lørdagen skulle bringe.

Jeg kunne næsten ikke sove fredag nat. Og da jeg stod op lørdag morgen var jeg simpelthen så nervøs. Havde ondt i maven. Var bange. Jeg besluttede mig for, at jeg ville presse mig selv for Torbens skyld. Jeg ville ikke skuffe ham. Og der var kun ét mål; at komme over målstregen. Alt derimellem var kun bonus. Det længste jeg nogensinde har løbet er 5 km, så at kaste sig ud i at løbe 8 km uden at have trænet til det, er jo fuldstændig hjernedødt. Men jeg vidste også godt, at kroppen kan mere end man tror, og at rigtig mange begrænsninger sidder i hovedet. Derfor lagde jeg den taktik, at når kroppen gjorde ondt, så skulle jeg blive ved med at løbe. For min krop kan godt, selvom hjernen siger stop. Da vi møder op inden løbet skal gå i gang spejder jeg forgæves efter andre typer jeg kan relatere mig til. Jeg fik ikke øje på en eneste der ikke så toptrænet, slank og muskuløs ud. Shit. Det ender med at de er i gang med at pakke banen sammen til den tid jeg når i mål…

Da vi står ved start var jeg simpelthen så nervøs. Jeg havde samme fornemmelse i maven, som lige inden man skal op i en karrusel. Spænding og angst. Torben stod klar ved min side, og havde valgt at tage et GoPro på maven, så oplevelsen kunne dokumenteres. Og afsted det gik. Fra starten valgte jeg at løbe et langsomt tempo, så jeg kunne styre min vejrtrækning. Har haft problemer med hyperventilation, så sørgede for at fokusere på vejrtrækning. Forhindringerne var meget forskellige. En høj mur af halmballer, løb med en træstub, en container pyramide, kravle-baner, mure der skulle kravles over, farmer walk med tunge benzin dunke, løb med 20 kg sandsæk, armgang, kravle op i et reb, fire sig over vandet på et reb og meget meget mere. Jeg måtte bruge Torbens hjælp mange gange undervejs, og ved en del af forhindringerne måtte jeg tage strafrunden. Det betød, at jeg skulle løbe nogle hundrede ekstra meter. Hver gang stod Torben og ventede på mig, og han var en uundværlig makker. Han opfordrede mig til at prøve hver forhindring, og på grund af hans hjælp, så kom jeg igennem mange flere forhindringer end jeg troede var muligt. Nogle af dem var jeg dog for svag til eller for bange for, og der måtte jeg tage strafrunden. Da vi var over halvvejs kunne jeg godt mærke min krop begyndte at gøre ondt, og jeg var ret træt. Vi satte tempoet en smule ned, og Torben hjalp psyken på vej, ved at fortælle mig at vi snart var på vej mod mål. Den sidste forhindring inden vi skulle vende om og løbe tilbage mod målområdet, var 8 store halmballer. Jeg havde allerede tidligere i løbet kravlet over 10 styks, og de er en hårdere forhindring end jeg troede. Nu var jeg bare rigtig træt, men over de 8 halmballer, det skulle jeg sgu! Jeg var simpelthen en klovn uden lige til at komme over de her halmballer. Den eneste måde jeg kunne få min store krop over, var ved at hoppe op og kaste mig op på maven, hver gang tog jeg af med min venstre albue. Andre omkring mig hoppede uden problemer op på dem og rullede over dem, som om de ikke havde lavet andet. Men der lå jeg og fyldte hele halmballen, mens jeg prøvede at få røven med. Det foregik i et væsentligt andet tempo end de andre 😀 Alligevel var de her halmballer mit turning point. Ved de sidste tre halmballer sprang jeg nærmest op på dem, uden at lande på maven eller albuen. Efter halmballerne begyndte vi at løbe mod mål, og så var det som om at det hele blev lidt lettere og sjovere.

Hele vejen igennem kunne jeg høre Torbens rosende ord, og der blev givet en del highfives på den tur. Da vi er næsten i mål beslutter jeg mig for, at jeg vil udfordre min højdeskræk. Derfor springer jeg i vandet fra 5 meter istedet for at springe i fra 3 meter. Der var virkelig langt ned, men hvor er jeg stolt over at jeg alligevel gjorde det. Plaskvåd og træt kommer vi i mål, og jeg forstod det ikke rigtig. Jeg var så høj på adrenalin, at jeg knapt opfattede at vi var kommet i mål. Da jeg ser Camilla og mine venner i målområdet var min eneste reaktion at græde. Jeg var stolt, men græd mest af ren overraskelse. Jeg kom i mål. Og det var gået over alt forventning. For andre virker det sikkert fuldstændig åndssvagt at tude over et sølle 8 km forhindringsløb. Men det var for mig det største! Tænk at min laskede krop kunne løbe 8 km + et par km i strafrunder, og komme igennem en stor del af forhindringerne? For et år siden havde jeg aldrig turde gøre det. Det var så vildt. Jeg skylder Torben den største tak. Det kan slet ikke beskrives. Jeg havde aldrig gjort det uden hans hjælp. Så tak til Torben for at hjælpe mig igennem. Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Som jeg sagde på vores tur; når jeg bliver stor, så vil jeg være ligeså sej som dig, Torben. Jeg kan nu kalde mig for Finisher af Toughest Aalborg 2015. Det er ikke sidste gang jeg gør sådan noget! Jeg var virkelig stolt af mig selv, for første gang i rigtig lang tid. Den følelse kan jeg leve rigtig længe på. Aldrig har min krop haft så mange blå mærker, og aldrig har jeg været mere stolt af at vise dem frem.

Om aftenen i byen sagde Torben noget der gjorde indtryk. Han sagde at jeg inspirerer ham. Det overraskede mig, da jeg ikke finder min strækmærkebefængte og klejnedejsagtige krop særlig inspirerende. Jeg har aldrig tænkt over, at det er inspirerende det jeg gør. I min verden er det fuldstændig hjernedødt at jeg har kastet mig ud i f.eks. CrossFit, når jeg på ingen måder kan finde ud af det. Men én ting vil jeg dog give Torben ret i. Jeg kæmper. Det er ikke kønt, men jeg kæmper. Og det er måske inspirerende for nogle. Det er da det største kompliment man kan få! Kan godt lide tanken om at inspiration går begge veje. Det skal jeg huske på. Optagelserne fra GoPro bliver ikke æstetisk lækre, men fuck hvor jeg glæder mig til at se videoen. Det var den dag jeg beviste overfor mig selv at jeg kan mere end jeg tror. Det var den dag jeg blev Toughest!

Highfive, The Toughest

   
             

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s